Søgemaskineoptimering

Sitemap igen-igen

Så har Google annonceret deres nye sitemap generator, der på forunderlig vis kan generere xml sitemaps helt automatisk.

Nu har der været en del diskussion af nytten ved xml sitemaps tidligere. Med dette nye værktøj er jeg sikker på, at Google puster til ilden og får sat blus under diskussionerne igen.

En af de ting der slår mig ved det nye værktøj er, at det modsat andre værktøjer der genererer automatiske xml sitemaps, også kigger på den trafik der er til de enkelte sider.

I manualen skriver Google, at de benytter statistikken over hjemmesidens trafik til at sætte de enkelte siders prioritet i sitemap’et. Prioriteten for de enkelte sider i et xml sitemap er et tal mellem 0 og 1, der angiver betydningen af den enkelte side i forhold til de andre sider på domain’et. Prioriteten har ingen betydning i forhold til placeringen i søgemaskinernes søgeresultater. Derimod benyttes prioriteten af søgerobotterne til at finde frem til de sider, de bør indeksere først.

For mig at se, betyder det, at en helt ny side, som af gode grunde ingen trafik har, vil få en meget lav prioritet. Set ud fra et søgemaskineoptimeringsperspektiv, er det ikke nødvendigvis særlig optimalt.

Jeg har ikke selv installeret dette værktøj, og agter heller ikke at gøre det.

Del og nyd:
  • Technorati
  • LinkedIn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Digg
  • Sphinn
  • Mixx
  • StumbleUpon

Skriv kommentar

Alle kommentarer skal godkendes og vises ikke før de er godkendt.