Nu skal kommunerne til at løfte dyner på internettet. Ved at benytte det sociale internet har kommunerne fået et nyt værktøj til afslører snyd med sociale ydelser.
En professor i digital forvaltning ved CBS der hedder Kim V. Andersen, har til HK Kommunalbladet forklaret hvordan Facebook, LinkedIn og lignende tjenester kan benyttes til at afslører private oplysninger om potentielle svindlere.
Og det stopper ikke her, for et er at kommunerne kan læse hvad den enkelte borger skriver om sig selv på nettet, men som Kim V. Andersen siger ”Facebook viser ikke kun, hvad man selv skriver. Det nye er, at man også kan læse, hvad andre skriver om én. Det gør det nemmere for myndighederne at afsløre borgernes snyd”
Læs mere »
Hvad er egentlig værdien af søgemaskineoptimering? Det er et spørgsmål de fleste webshop ejere spørger sig selv om, når de skal beslutte om de vil forbedrer deres e-handel ved hjælp af søgemaskineoptimering. Det lidt flyvske svar er; at der kommer flere besøgende til webshoppen. Det lidt mere præcise svar kan estimeres ud fra en analyse af søgeord.
Men, leder du efter et her-og-nu svar så er det, at værdien af søgemaskineoptimering er 1.350.000 kroner.
Lad mig forsøge at forklare, hvorfor dette magiske tal er korrekt.
Læs mere »
Så har Google annonceret deres nye sitemap generator, der på forunderlig vis kan generere xml sitemaps helt automatisk.
Nu har der været en del diskussion af nytten ved xml sitemaps tidligere. Med dette nye værktøj er jeg sikker på, at Google puster til ilden og får sat blus under diskussionerne igen.
En af de ting der slår mig ved det nye værktøj er, at det modsat andre værktøjer der genererer automatiske xml sitemaps, også kigger på den trafik der er til de enkelte sider.
I manualen skriver Google, at de benytter statistikken over hjemmesidens trafik til at sætte de enkelte siders prioritet i sitemap’et. Prioriteten for de enkelte sider i et xml sitemap er et tal mellem 0 og 1, der angiver betydningen af den enkelte side i forhold til de andre sider på domain’et. Prioriteten har ingen betydning i forhold til placeringen i søgemaskinernes søgeresultater. Derimod benyttes prioriteten af søgerobotterne til at finde frem til de sider, de bør indeksere først.
For mig at se, betyder det, at en helt ny side, som af gode grunde ingen trafik har, vil få en meget lav prioritet. Set ud fra et søgemaskineoptimeringsperspektiv, er det ikke nødvendigvis særlig optimalt.
Jeg har ikke selv installeret dette værktøj, og agter heller ikke at gøre det.
I Danmark er Google kongen over alle søgemaskiner og ifølge en undersøgelse offentliggjort i Computerworld for knap et år siden, sidder Google på 94% af alle søgninger i Danmark.
I USA har billedet længe været noget mere broget. Konkurrenterne Yahoo og MSN Live har taget en del af kagen og givet Google kamp til stregen, men nye tal fra HitWise viser at Google rykker fra forfølgerne. I november 2008 stod Google for næsten 72% af alle søgninger i USA, hvilket skal sammenlignes med 63% i november 2007.
Måske mere interessant er det, at trafikken fra Google til kategorien Shopping and Classifieds er steget med 12% fra november 2007 til november 2008. Hvilket atter understreger Googles vigtighed som online salgskanal.
Der har i gennem længere tid været en del skriverier om xml sitemaps, og Googles håndtering af disse. Så for ligesom selv at få syn for sagen, iværksatte jeg et lille eksperiment den 1. Januar. Uden tømmermænd og med mine sanser nogenlunde velfungerende, oprettede jeg seks små html dokumenter på mit domain. To af dokumenterne oprettede jeg i mit xml sitemap, to linkede jeg til fra et PR3 domain og de sidste to lod jeg være som en slags kontrolgruppe.
Læs mere »
Så har version 2.7 af WordPress været på gaden et stykke tid, og som altid er det et godt og solidt produkt – Og ganske gratis. Både virksomheder og private har stor glæde af WordPress, og blogs skrevet i WordPress fylder efterhånden rigtig meget på internettet.
Vil man gerne, at ens blog bliver læst af mange, er det en god idé at tænke søgemaskineoptimering ind i sin opsætning af WordPress, og i den måde man skriver sin blog. Som udgangspunkt er en WordPress blog ikke særlig søgemaskinevenlig, men med ganske få geværgreb kan den blive optimeret ganske meget.
Læs mere »
Så har PBS offentliggjort de første tal for brugen af Dankortet, julen 2009. I de første 14 dage af december er dankortet blevet brugt 32,6 millioner gange, hvilket svarer til tallet for 2007. Så selv om kreditkrisen raser og katastrofen lurer lige om hjørnet, er der umidelbart ikke noget der tyder på, at frygten har ramt os forbrugere. Dog er der en lille smule malurt i bærgeret; målt i kroner er handlen med Dankortet faldet fra 11,9 mia. kr. sidste år, til 10,8 mia kr. i år.
En del af forklaringen på det faldende forbrug via Dankortet skal nok findes i det faktum, at flere og flere danskere benytter internationale kreditkort når de handler. Det bliver spændende at se, når PBS offentliggører tallene for e-handel i 4. kvartal 2008.
Så den gode nyhed er; Trods kreditkrise og manglende snefald, er julen ikke aflyst!
Kan I nu alle ha’ en rigtig god jul og passe godt på jer selv.
Sådan nogenlunde skreg Zlatko Buric af sine stakkels kunder i Tuborg reklamen. Og sådan føler jeg også, at ejerne af internetbutikker nogen gange skriger af mig. Jeg vil så gerne handle på nettet, og nyder den frihed der er ved at sidde foran pc’en og ’klikke i kurv’. Jeg syntes det er fantastisk når pakken bliver stillet foran min hoveddør, og i langt de fleste tilfælde har jeg en rigtig god oplevelse ved e-handel.
Ind i mellem oplever jeg desværre, at e-handel bliver gjort svære end det er. Et fåtal af butikker får skræmt mig væk og det er da både synd for dem og for mig
Læs mere »
Linkbuildingskolen ringer atter med klokken, og beder eleverne indfinde sig på deres pladser. Denne gang vil jeg grave et spadestik dybere, og det bliver nok en lille smule teknisk.
Indtil nu har jeg fortalt lidt om, hvordan og hvor man kan skaffe links til sin hjemmeside. I denne lektion vil jeg gå i dybden med, hvordan et link defineres i html.
Læs mere »
Alle gode gange tre, og hellere et link i hånden end ti på taget. Uanset hvad, så vil jeg fortsætte min lille linkbuilding føljeton med at skrive om nogle af de værktøjer, der kan hjælpe dig lidt på vej.
Yahoo Site Explorer
Først og fremmest er det jo rart at vide, hvor mange links der er til ens hjemmeside. Og her kan søgemaskinen Yahoo hjælpe dig godt på vej. Med Site Explorer tilbyder Yahoo et rigtig godt værktøj til at måle resultatet af ens linkbuilding. Skriv ’linkdomain:www.minhjemmeside.dk’ og vælg ’Explore URL’ hvorefter du får en oversigt over links til din hjemmeside.
Læs mere »