Søgemaskineoptimering

Offline markedsføring af webshop

Indrømmet, jeg ser ikke så meget fjernsyn og endnu færre tv-reklamer. Men i disse tider hvor Anders Fogh optræder på den internationale scene sammen med Barack Obama og alle de andre, ja så ser jeg da lidt TV2 News :-)

Og så blev jeg også lige ramt af en tv reklame men en mand der snurrer rundt på sit kontor. Det ender med at han brækker sig i en skraldespand, og så kommer der en henvisning til et website hvor man kan købe en billig bærbar….

Men hvilket website? Kan simpelt hen ikke huske url’en udover at det er en .com adresse, og det er bare ikke godt nok. Jeg vil bestemt ikke underkende værdien af tv-reklamer, sådan i al almindelighed. Men når det kommer til at skabe opmærksomhed om en webshop, så skal url’en altså huskes! Jeg går da ud fra, at den brækkende mand gerne vil sælge mig en billig bærbar. Men det sker bare ikke, hvis jeg ikke kan finde hans webshop.

Det er min faste overbevisning at søgemaskineoptimering og andre former for online markedsføring, er langt mere effektive til at skaffe kunder i butikken, når det handler om webshops. Fra Google er der kun få musse-klik fra søgeresultatet og til indkøbskurven. Fra skraldespanden og den brækkende mand er der uendeligt langt!

Del og nyd:
  • Technorati
  • LinkedIn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google
  • Digg
  • Sphinn
  • Mixx
  • StumbleUpon

3 kommentarer til “Offline markedsføring af webshop”

  1. Ruben Skriver:

    Jeg så også en reklame i bussen for et par dage siden for en hjemmeside som jeg tænke jeg gerne ville besøge når jeg kom hjem. Så snart jeg steg ud af bussen havde jeg glemt adressen, og glemte i øvrigt alt om sagen indtil jeg læser denne post som minder mig om det.

    Hvad er det dog for nogle tåbelige marketing-folk der vælger at reklamere på den måde? Hvis man vil have folk ind på en hjemmeside, skal det serveres så de kan klikke på noget og bogmærke det.

  2. Søren Hardenberg Skriver:

    Ja, den med bussen er også en ‘klassiker’. Tænk hvor megen online markedsføring man kunne få for de penge. Den dag der er wifi i busserne og alle er online i linie 13, så giver det mening. Ikke før!

  3. Morten Skriver:

    Enig - sjov reklame. Men jeg kan absolut heller ikke huske URL’en.

    Enkelte gange lykkes det dog - f.eks. med Wupti. Men det er nu nok mere pga. det meget “specielle” navn. Og hvor man penge har det ikke kostet at slå det fast…

Skriv kommentar

Alle kommentarer skal godkendes og vises ikke før de er godkendt.