Linkbuilding, part II
Så er det blevet tid til at grave lidt dybere i den ædle kunst linkbuilding. Sidste gang skrev jeg lidt om, hvad et link er og hvorfor det er vigtigt i forhold til søgemaskinerne. Denne gang vil jeg fortælle om, hvor links kan komme fra, og dermed give inspiration til dem, der har mod på selv at udføre effektiv linkbuilding. For i bund og grund handler linkbuilding om at skaffe links fra andre sider. Links kan komme fra alle hjemmesider på nettet, så det er bare med at komme i gang.
Nu er det nok sådan, at antallet af hjemmesider på nettet vokser hurtigere, end du kan nå at kontakte dem og bede dem om at linke til din hjemmeside. Det er derfor en god idé at starte med at kigge lidt på dit (eller din virksomheds) personlige netværk. Hvem kunne tænkes at ville linke til din hjemmeside? Kontakt dine leverandører, samarbejdspartnere og forhandlere og spørg om de vil linke til din hjemmeside. Også familie og venner kan bruges i kampen for at skaffe flere link. Hver gang du støder på en mulighed for at få et link, så benyt den!
Blogs
En vigtig kilde til links er blogs. Mange bloggere vedligeholder lister med links som har relevans for det de blogger om. At komme med på sådan en liste (blog roll) er godt, for dels giver den et link, men den vil højest sandsynligt også skaffe kunder i butikken.
En anden mulighed er at skrive en kommentar til et indlæg i bloggen. Her er det oftest muligt at tilføje et link til sin egen hjemmeside og dermed skaffe et link. Du kan også kontakte den person der skriver bloggen, for at høre om han/hun er interesseret i at skrive et indlæg om din virksomhed eller tilføje dit link til bolgroll’en. Værd dog opmærksom på, at mange bloggere er udsat for massiv spam, og det kan derfor være svært at komme i kontakt med dem.
Flere og flere bloggere tager sig betalt for at skrive om bestemte produkter og artikler i deres blogs. Det er selvfølgelig også en mulighed at kontakte en af disse professionelle bloggere og betale dem penge for at skrive om og linke til din hjemmeside. Men det er da sjovere at skaffe links gratis, ikke?
Diskussionsfora
Lige som blogs, findes der også mange aktive debatfora, hvor alt mellem himmel og jord diskuteres. At deltage i debatterne er oftest ganske gratis, og det er en god måde at gør sig selv og sin virksomhed synlig på. Sørg for at deltage i debatter som har relevans for din egen hjemmeside, for Google vægter links fra sider med relateret indhold højere end andre links.
En nem måde at finde frem til relevante fora på, er ved simpelthen at bruge Google. Forhandler du værktøj til gør det selv folket, så prøv at Google ’Gør det selv forum’.
Oftest kræver det at man logger ind som en registreret bruger for at deltage i diskussionerne. Nogen fortrækker at gøre dette under en eller anden form for pseudonym. Mit råd skal være, at du skal benytte dit eget navn når du deltager i diskussioner. Det er nu engang mere troværdigt når den der skriver et indlæg vil stå ved hvem man er.
Husk, at de indlæg du skriver rent faktisk bliver læst. Så skriv noget fornuftigt og du vil opleve, at udover at skaffe links, så skaffer du også en masse god omtale.
Linkkataloger
Internettet er fyldt med linkkataloger hvis primære formål er at linke til andre hjemmesider. 99,9% af linkkatalogerne er dybt useriøse, og udelukkende beregnet til at spamme google. Det ved Google godt, og derfor skal man passe på med, hvilke linkataloger man tilmelder sig.
De sidste 0,1% af katalogerne er faktisk rigtig gode. Det er typisk kataloger hvor der er redaktører der godkender hjemmesider inden de bliver optaget i kataloget og hvor kataloget rent faktisk bliver brugt til at søge i. Et af de mest udbredte linkkataloger er www.dmoz.org og selv om det ikke altid er lige nemt at blive optaget i dmoz, så er det indsatsen værd.
En afart af linkkataloger er linkfarme, hvor alle sider i farmen linker til hinanden. Lad vær med at oprette din side i en likfarm, det kommer der ikke noget godt ud af.
- Don’t miss the link
lørdag, 27. december 2008 - 20:36
Er det overhoved muligt at blive optaget i den danske del af dmoz? Så vidt jeg kan se, er der ikke tilknyttet nogen redaktør.
søndag, 28. december 2008 - 20:04
Thjaaaa, jeg har da fået oprettet nogen stykker i løbet af de sidste par måneder, men http://www.pagelift.dk kniber det med.