Linkbuilding, del I
Linkbuilding er arbejdet med at skaffe links til sin hjemmeside.
I dette og i kommende indlæg her på bloggen, vil jeg skrive udførligt om linkbuilding. Jeg vil komme ind på nogle af teknikkerne bag linkbuilding og komme med gode råd til, hvordan du kan forbedre din placering i Google ved at skaffe gode links.
For at forstå linkbuilding er det først og fremmest vigtigt, at forstå hvad et link er. Et link er en forbindelse; et kædeled der binder to ting sammen. På internettet bruges links til at binde forskellige sider sammen. Når jeg her i min blog vil henvise til Wikipedias artikel om link, kan jeg gøre dette med et link. Tryk her for at se hvordan det virker.
Når jeg vælger at linke til Wikipedia fra min blog, så gør jeg det fordi jeg syntes godt om indholdet i Wikipedias artikler, og det er jeg ikke den eneste der gør. Der er ca. 530.000 sider der linker til den danske udgave af Wikipedia og dermed tilkendegiver at de syntes godt om indholdet. Populært sagt tæller hvert link til en side som en stemme på siden. Den side der har flest stemmer, ligger øverst i Googles søgeresultat (sidens indhold er også meget vigtigt, men det er en anden historie).
Nu er vi ved sagens kerne: Det faktum, at et link er en stemme på en hjemmeside, er selve den grundsten Google er bygget på. Den 9. januar 1998 fik Lawrence ”Larry” Page godkendt sit patent U.S. Patent 6,285,999 via Stanford University. Han havde opfundet en metode til at vægte dokumenters(siders) vigtighed ud fra hvor mange indgående links de har. Sammen med Sergey Brin grundlagde Larry Page søgemaskinen Google, der benytter hans algoritme til at rangordne sider ud fra antallet af links.
Så, hvis du vil have en side til at ligge godt placeret i Googles søgeresultat, kommer du ikke uden om at skaffe indgående links. Følg med her på bloggen for at lære mere om linkbuilding.
Happy linkbuilding









torsdag, 9. oktober 2008 - 10:38
Hej Søren,
Godt og forståeligt indlæg, og fedt link til patenten (den havde jeg ikke set før).
torsdag, 9. oktober 2008 - 20:08
Tak for de rosende ord.