Søgemaskineoptimering

Gør søgemaskineoptimering Google bedre?

Google vil gerne have, at så mange som muligt benytter sig af deres søgemaskine. Deres motiver er mange og har også noget med penge at gøre. For at få os til at benytte deres søgemaskine bruger Google en masse energi på at ændre og tilpasse deres algoritme. Den algoritme der afgør hvilke sider der er relevante for et givent søgeord, og ikke mindst i hvilken rækkefølge siderne skal præsenteres for brugeren.

Os der arbejder med søgemaskineoptimering vil gerne have, at vores kunder ligger godt placeret i Googles søgeresultat. Vores motiver er mange og har også noget med penge at gøre. Jo bedre en kundes side ligger placeret på Google for et givent søgeord, desto flere besøgende får siden. Vi bruger megen energi på søgemaskineoptimering og tilpasser hele tiden vores måde at arbejde på, så den virker bedst muligt.

 Er ovenstående et paradoks eller en finurlig symbiose? Er søgemaskineoptimering med til at styrke eller svække kvaliteten af Google?

Som part i sagen er jeg måske ikke helt neutral, men jeg vil nu alligevel påstå at søgemaskineoptimering er godt for Google og deres brugere fordi:

  1. Søgemaskineoptimering gør en side synlig på relevante søgeord, og ikke ord som ’klik her’ og ’Forside’. Dermed øges kvaliteten af Googles søgeresultat
  2. Folk der arbejder med søgemaskineoptimering er aktive brugere af Googles tjenester, og deltager livligt i debatter om og med Google
  3. På grund af søgemaskineoptimering tvinges Google hele tiden til at forbedre deres algoritmer
  4. Firmaer der tjener penge på søgemaskineoptimering er med til at promoverer Google
  5. Søgemaskineoptimering flytter markedsføringskroner fra traditionelle online reklamer til AdWords
Del og nyd:
  • Technorati
  • LinkedIn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Digg
  • Sphinn
  • Mixx
  • StumbleUpon

8 kommentarer til “Gør søgemaskineoptimering Google bedre?”

  1. Johnny Krogsgård Skriver:

    Hej Søren, jeg er enig med dig i at søgemaskineoptimering er godt for google, kommercielt set. Dog tror jeg desværre ikke det er så godt for brugerne af Google. Mange SEO’er leder efter -og finder huller i algoritmen, og de udnytter dem. Ergo bliver søgeresultaterne manipuleret, og man kan reelt få serveret noget som man ikke leder efter.

  2. Søren Hardenberg Skriver:

    Det er rigtigt at søgemaskineoptimering manipulerer søgeresultaterne – Det er det det hele går ud på :-)

    Min påstand er, at søgeresultaterne bliver manipuleret til det bedre. Ved at fremhæve de væsentligste søgeord på en hjemmeside over for Google, “hjælper” man Google til et bedre søgeresultat.

    Selfølgelig kan link-bombing og andet, være med til at ranke sider som intet har med et givent søgeord at gøre. Men som bruger af Google er det noget jeg meget sjældent oplever.

  3. Rosenstand Skriver:

    Google elsker os – ellers inviterede de os næppe forbi Mountain VBiew så ofte ;-)

    http://www.blog.concept-i.dk/google-godkendt/

  4. Søren Hardenberg Skriver:

    Keep your friends close, but your enemies closer.

    Og ja, Google elsker alle der benytter deres tjenester og som skaber omsætning i deres forretning. Nogen har så bedre kontakter end andre ;-)

  5. Rosenstand Skriver:

    Kommer tid – kommer råd :-) Kontakter tager tid at etablere.

  6. Ruben Skriver:

    Søgemaskineoptimering er klart en fordel for almindelige brugere af google.

    Det er primært resursestærke hjemmesider der benytter SEO, og lad os indse det: disse sider er af bedre kvalitet end tilfældige amatørhjemmesider.

    I gamle dage hvor ingen lavede SEO, stødte man oftere på den side som hr. Jensen lige skulle prøve at lave, for lige at snuse til det der html, på den gratis hjemmeside der fulgte med hans internetabonnement.

    Den slags sider støder man gudskelov sjældent på i dag. SEO giver derimod et opdateret, professionelt og relevant resultat for brugerne. Ikke sandt?

  7. Rune Hansen Skriver:

    Johnny: Jeg mener da helt sikkert at søgemaskineoptimering kommer brugerne til gode. Manipulation er bedre end kaos ;)

  8. SEO eller kaos | Søgemaskineoptimering & Co. Skriver:

    [...] faldt lige over indlægget “Gør søgemaskineoptimering Google bedre?” på PageLift.dk, som tager den klassiske diskusion op: Er SEO til gavn, eller ville Google [...]

Skriv kommentar

Alle kommentarer skal godkendes og vises ikke før de er godkendt.