Et kig ind i fremtiden
Kender du det? Din hjemmeside har ligget #3 i Googles søgeresultat på et bestemt søgeord, over en længere periode. Pludselig en dag, ligger du #1. Du har ikke ændret indholdet, du har ikke fået flere indgående links. Dagen efter søger du igen i Google og ser, at du er tilbage som #3.
Hvad er det lige der sker?
Du har formegentlig fået et kort kig ind i fremtiden. Du har set hvordan Google (måske) indekserer siderne i en nær fremtid. Du har set en fremtidig ændring af Googles asøgealgoritme.
Amit Singhai (Google Fellow) nævner i det nyeste Google Technology Round Table, at Google tester ændringer i deres algoritme på en lille procentdel af forespørgslerne inden de frigiver en ændring generelt. Du kan altså være blandt de ‘heldige’, der uden at vide det, tester ændringer i Googles søgning. Google lancerer 100′vis af ændringer i deres algoritmer hvert år, og alle ændringer bliver først testet i et sandkassemiljø internt hos Google. Dernæst bliver det testet på udvalgte søgninger for at se hvordan ændringerne opfører sig i den virkelige verden. Og først efter grundig test bliver de nye algoritmer frigivet.








