1.350.000 kroner
Hvad er egentlig værdien af søgemaskineoptimering? Det er et spørgsmål de fleste webshop ejere spørger sig selv om, når de skal beslutte om de vil forbedrer deres e-handel ved hjælp af søgemaskineoptimering. Det lidt flyvske svar er; at der kommer flere besøgende til webshoppen. Det lidt mere præcise svar kan estimeres ud fra en analyse af søgeord.
Men, leder du efter et her-og-nu svar så er det, at værdien af søgemaskineoptimering er 1.350.000 kroner.
Lad mig forsøge at forklare, hvorfor dette magiske tal er korrekt.
På iværksætterdebatten Amino, er en webshop der sælger mærketøj sat til salg. Prisen for shoppen er sat til 2.000.000 kroner, heraf udgør varelageret 650.000 kroner.
I annoncen for webshoppen nævnes der ikke med et ord, hvad butikken genererer af overskud, eller hvor mange kunder den har. Der skrives ikke noget om shoppens brand, om dens design, dens lokaler, dens ansatte eller noget som helst andet, der kunne indikerer om selv shoppen har nogen værdi. Det eneste der skrives om i annoncen er, hvor fortræffeligt webshoppen er placeret i Googles søgeresultater og hvor vigtigt det er for e-handel.
Dermed kan det konkluderes, at foruden varelageret, er den eneste reelle værdi af shoppen, dens placering i Google, som (må vi formode) er opnået via søgemaskineoptimering. Så, trækker vi værdien af varelageret fra salgsprisen får vi de magiske 1.350.000 kroner, som dermed er værdien af søgemaskineoptimering.
lørdag, 17. januar 2009 - 12:02
Godt analyseret. Jeg har dog ikke nok viden om værdien af SEO til at gennemskue om du er lidt spydig, eller om det faktisk er en realistisk pris for en webshop.
Ellers må det være en god forretning at SEO’e en webshop for derefter at sælge den videre.
søndag, 18. januar 2009 - 21:41
Hej Ruben,
Spydig er jeg ikke, men mit indlæg skal nok læses med et glimt i øjet
Jeg har ingen anelse om, hvad den pågældende webshop rent faktisk kan sælges for. Det der fangede min opmærksomhed var den overdrevne fokus på shoppens placering i søgemaskinerne.
Om det kan betale sig at SEO’e en webshop udelukkende med vidersalg for øje, det tvivler jeg på. Der er så meget mere i det at drive en webshop, end søgemaskineoptimering. Jeg syntes vi skal lade e-købmændende om at sælge varer og os andre om at udføre god og professionel søgemaskineoptimering. Det kommer der de bedste resultater ud af.